I EU-Parlamentet var hele formiddagen i dag afsat til debat med EU-Kommissionen og EU-landene om konkurrencepolitik. Det skete under den knudrede overskrift Hasteforanstaltninger til at genoplive EU’s konkurrenceevne, uddybe EU’s indre marked og reducere leveomkostningerne – fra Draghirapporten til virkeligheden.
Dagens diskussioner kommer ikke mindst efter hvad Enhedslistens EU-Parlamentariker, Per Clausen, kalder for den ”ortodokse afreguleringsfokuserede læsning” af Draghi-rapporten i Bruxelles kommer under stigende kritik fra forskellige kanter.
Det mere kritiske eftersyn af, hvad rapporten egentlig siger, er der ifølge Per Clausen gode grunde til. For som han påpeger, kan man læse Draghi-rapporten ud fra mange forskellige perspektiver, ikke blot som et udslag af ens egen politiske orientering, men fordi den indeholder mange forskellige punkter:
Man kan, som vores regering synes at foretrække, læse den som en tysk, borgerlige afreguleringsprædikant. Men man kan læse den som eksempelvis føderalistisk EU-nørd, eller man kan vælge at have de venstreorienterede briller på.
Per Clausen uddyber:
Når jeg læser den, bider jeg eksempelvis mærke i at der tales om behov for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, advares mod løndumping og, ikke mindst, tales om storstilede offentlige investeringer, fremfor besparelser, til at langtidssikre vores økonomier.
I Bruxelles vokser skepsis mod afreguleringsfortolkningen
Hvor der i Danmark sjældent sættes spørgsmålstegn ved regeringen og dens venners udlægning af Draghi-rapporten, forholder det sig anderledes i ”EU-hovedstaden”, Bruxelles.
Her har både enkelte journalister og et nyhedsmedie som det EU-fokuserede Euractiv også kastet sig ud i en langt mere kritisk læsning af, hvad egentlig står i rapporten, hvilke interesser der især varetages – og hvilke industrilobbyister der fik held til at forme den stadigt fremherskende læsning af den. Samtidigt er selv rapportens forfatter, italienske Mario Draghi, sågar fremkommet med et ”addendum” til hans rapport og hvordan den bør læses. Den voksende oprør mod den ensidige læsning af rapporten, glæder Per Clausen:
Sagen er jo, at der er mange sider i og af Draghi-rappporten – så hvorfor diskuterer eksempelvis danske politikere stort set kun afregulering? Det er en af de ting jeg synes vi har behov for at få talt mere om.
Han siger videre:
Når jeg hører mange tale om emnet – herunder EU-Kommissionen – kan jeg ikke undslå mig fra at overveje om de egentlig har læst hele rapporten? For det er som om de glemmer, at Draghi også påpeger at forudsætningerne for et ”stærkt og konkurrencedygtigt EU” også kræver bl.a. massive investeringer i den grønne omstilling, en stærk, social kontrakt og ikke mindst nødvendigheden af gode løn- og arbejdsvilkår.
Allerede da Draghi-rapporten udkom i 2024, påpegede Per Clausen og Pelle Dragsted i øvrigt at rapporten også lagde vægt på offentlige investeringer som et værktøj, på en måde der brød med lang tids ortodoksi i EU-politikken.
Per Clausen deltog som en af Venstrefløjsgruppens talere i debatten, og hans tale kan findes herunder:
