Nyhed

5 eksempler på EU-Domstolens underkendelse af faglige rettigheder

Et nyt forslag om EU-mindstelønninger har mødt stor modstand fra fagbevægelsen. Den frygter, at forslaget kan føre til en undergravning af den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Vi bringer her fem eksempler, hvor EU-domstolen tidligere har underkendt faglige rettigheder.

(Foto: Eric Vidal, Frederic Sierakowski/ECJ)
Avatar
Christian Schmidt Jacobsen

I oktober fremsatte EU-Kommissionen forslag om regler for en EU-mindsteløn.

Forslaget er blevet mødt med stor modstand i flere lande, især Sverige og Danmark. Begge landes parlamenter har endda vedtaget, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet.

Selvom EU-Kommissionen har forsøgt at opbløde kritikken ved at give forsikringer om, at forslaget ikke vil påvirke de lande, som har kollektive aftalebaserede arbejdsmarkedsmodeller, er fagbevægelsen forsat stærkt bekymret. Den peger på, at EU-Domstolen og EU´s regelgrundlag historisk på en lang række områder har underkendt faglige rettigheder, og de frygter, at det vil gentage sig, hvis først forslaget om en EU-mindsteløn bliver vedtaget.

Vi bringer her fem eksempler, hvor EU-domstolen tidligere har underkendt faglige rettigheder.

1. Konflikten i Drammen: Fri etableringsret over overenskomstsikrede rettigheder

I 2013 tog norske havnearbejdere i byen Drammen kampen op mod det danske shippingselskab Holships.

Holships insisterede på at bruge egne ansatte til at laste og losse skibene i den norske havneby. Det var i strid med den overenskomst, som Norges Transportarbeiderforbund havde tegnet for de norske havnearbejdere. Her fremgik det nemlig, at de lokale havnearbejdere havde fortrinsret til arbejdet. Det var desuden i overensstemmelse med FN-arbejdsorganisationen ILO’s konvention. Konfliktens kerne var altså, om en privat virksomhed kunne vælge at se stort på den gældende overenskomst.

Havnearbejdere i Drammen valgte at blokere arbejdet, mens kollegaer i Tromsø strejkede i sympati. Holships rejste først sagen i byretten, hvor de tabte, og derefter i den norske landsret. Her tabte de på ny. Men da sagen blevet indbragt for EFTA-domstolen, blev konklusionen en anden.

EFTA-Domstolen

EFTA-Domstolen er en paralleldomstol til EU-Domstolen. EFTA-Domstolen har til opgave at sikre, at reglerne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) overholdes. Som bekendt er Norge ikke medlem af EU, men derimod deltager de i EØS-samarbejdet. Det betyder, at Norge er forpligtet til at overholde reglerne på EU´s indre marked.

EFTA-Domstolen konkluderede, at blokaden var i strid med EU´s regler for fri etableringsret. Den frie etableringsret giver virksomheder ret til at etablere sig hvor som helst indenfor EU og EØS-landene (Norge, Island og Lichtenstein).

Sagen endte for den norske højesteret, der i december 2016 gav Holships medhold med henvisning til EFTA-Domstolens afgørelse og EU-reglerne. Virksomhedens ret til at etablere sig i Norge som følge af EU-reglerne stod altså over hensynet til de faglige rettigheder. Det lykkedes på den måde det danske firma med hjælp fra EU-domstolen at sikre retten til at løndumpe på de norske havne.

2. Viking Line-dommen: Løndumping på finsk grund

I 2007 kom der afgørelse i en sag ved EU-Domstolen, der omhandlede det finske shippingselskab Viking Line.

Viking Lines skib Estrella sejlede mellem Tallinn og Helsingfors. Viking Line valgte i 2003 at flage under estisk flag, for derfor at kunne følge estiske regler. Det betød ringere løn- og arbejdsvilkår for de ansatte, da den estiske overenskomst var ringere end den finske.

Det finske sømandsforbund konfliktede mod Viking Lines beslutning og den Internationale Transportarbejderføderation valgte at sympatikonflikte. Deres simple krav gik ud på, at det ikke skulle være muligt at løndumpe sådan, som Viking Line forsøgte det.

EU-Domstolen kom frem til, at fagbevægelsens konflikt var en indskrænkning af arbejdskraftens frie bevægelighed. Det har den konsekvens, at EU-Domstolen fremadrettet har ret til at blande sig i faglige konflikter.

3. Laval-dommen: Det mest skelsættende angreb på kampen mod løndumping i EU

Laval-dommen, der blev afsagt i december 2007, er formentlig den mest afgørende EU-dom i forhold til faglige rettigheder og kampen mod social dumping.

Svenske bygningsarbejdere indledte en konflikt med det lettiske firma Laval u Partneri, fordi de lettiske ansatte i Sverige ikke arbejdede til samme løn, som deres svenske kollegaer. EU-Domstolen understregede, at den faglige konflikt var i strid med den frie bevægelighed for tjenesteydelser, samt EU´s direktiv for udstationering af arbejdstagere.

Dommen var skelsættende, fordi den medførte en række konsekvenser for den aftalebaserede arbejdsmarkedsmodel. Vigtigst af alt ændrede EU-dommen ved, at den nordiske model kan anses for urørlig. Retten til at konflikte står altså ikke over EU´s retsgrundlag, vidste dommen.

4. Rüffert-dommen: Krav om overenskomstdækning ulovliggøres

Rüffert-dommen blev afsagt i 2008.

I den tyske delstat Land Niedersachsen krævede de offentlige myndigheder, at alt arbejde der blev udført for offentlige myndigheder skulle foregå på vilkår svarende til overenskomsten for branchen i delstaten.

EU-Domstolen dømte denne praksis ulovlig. De henviste til, at kravet om altid at følge den gældende overenskomst var en begrænsning af den frie bevægelighed for tjenesteydelser, da det var en hindring for, at fx et polsk firma uden overenskomst kunne udføre opgaver for det offentlige i delstaten.

5. Luxembourg-dommen: Krav om overenskomstdækning også ulovligt nationalt

I sommeren 2008 var det så medlemslandet Luxembourgs tur.

Den såkaldte Luxembourg-dom blev rejst af EU-Kommissionen. Den havde en række vidtgående konsekvenser, herunder for national lovgivning om overenskomstdækning af arbejdstagerne.

Luxembourg havde på daværende tidspunkt nedfældet i national lov, at nationale såvel som udenlandske virksomheder skulle overenskomstdække arbejdstagere. EU-Domstolen understregede med dommen, at det ikke var tilladt via national lov at kræve overenskomstdækning for arbejdstagere fra udenlandske virksomheder, da det ligeledes ansås for værende i strid med tjenesteydelsernes frie bevægelighed.

 

Rettelsen d. 6. januar 2021 skyldes, at vi blev gjort opmærksomme på en fejl vedrørende Viking Line-dommen. Vi havde skrevet, at konflikten blev dømt ulovlig. EU-Domstolen tog dog ikke stilling til, om konflikten var ulovlig. EU-Domstolen understregede derimod, at retten til faglige konflikter skal være i overensstemmelsen med EU-retten. Dvs. at EU-Domstolen har skabt præcedens, der gør, at de fremadrettet kan blande sig i faglige konflikter. Vi beklager fejlen.



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere