Leder

Velkommen til vores nyhedsbrev og hjemmeside

Nikolaj Villumsen (MEP)

Kære læser

Jeg har glædet mig til at præsentere vores nye hjemmeside og vores nyhedsbrev Øropa for dig, fordi det giver dig mulighed for at følge meget mere med i både mit arbejde og, hvad der sker i EU. Og der sker faktisk en hel del. Vi står lige nu midt i en både historisk og også meget afgørende tid.

Corona-krisen har sat Europa i stå og har bragt nogle lande helt i knæ. Dagsordener er blevet ryddet, nogle ting er sat i stå, og andre er blevet udskudt. Samtidig er der også blevet arbejdet videre med mange af de ting, der allerede var i gang.

Der er stadig social dumping, der skal gøres op med. Der er stadig en klimakamp, der er vigtigere end nogensinde. Der er stadig både en digital og en grøn omstilling, der skal gøres social og retfærdig. Der er stadig en sortliste over skattely, der skal opdateres – også med EU-lande. Og vi skal også sikre, at arbejdsmiljøregler bliver både fulgt, håndhævet og revideret, så det er sikkert for alle at gå på arbejde. Det og mere til er alt sammen noget, du kan få indblik i via Øropa.

Her i den første udgave af Øropa, kan du blandt andet blive klogere på, hvem EU-Kommissionen har valgt til at udarbejde en rapport for at sikre klimahensyn i bankreguleringen. Lad mig sige med det samme; det er et stærkt kritisabelt valg af rådgiver, som samtidig er mistænkelig billig.

Du kan også læse om, hvordan Kommissionen svigter klimaet i sit bud på et nyt flerårigt EU-budget og en genopretningsfond.

Og så kan du også læse om en ny rapport, der har opgjort, hvor mange penge, vi alle sammen går glip af på grund af europæiske skattely.

Øropa giver dig også hver måned et par læsetip, som giver dig mulighed for at fordybe dig i et emne, få indblik i flere fakta eller komme bag om nogle tal.

Og så kan du også følge lidt med i min og folketingsmedlemmernes kalender

Jeg håber, at du vil tage godt imod Øropa og ønsker dig god læselyst!

Relaterede artikler

Baseret på disse emner:

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed