Leder

Jeg kunne høre bomberne, skuddene og skrigene fra de hårde kampe

- Hvert år dør tusindvis af bygningsarbejdere, fordi de ikke har været beskyttet godt nok mod asbest. Derfor er jeg også vanvittigt glad for, at det i dag er lykkedes os at samle et stort flertal bag kravet om få fjernet al den dødsensfarlige asbest i Europa. Det er historisk og vil komme til at redde menneskeliv. Foto: Uffe Karlsson
Tobias Clausen

Kære læser

Vi havde alle mange og store forhåbninger til 2021. En ny start efter et år, som mange var lettede over at forlade. Dog var det nye år stadig spædt, da vi alle måbende kunne se QAnons selverklærede shaman og andre højreekstremister på opfordring af Trump indtage Capitol Hill i USA i protest mod, at Donald Trump havde tabt valget. Det var en uhyggelig påmindelse om, hvad der kan ske, hvis hadet vinder. Vi må stå vagt om demokratiet.

Det gjorde vi også i EU-Parlamentet, da vi i sidste uge skulle stemme om en resolution om Hong Kong. Jeg var medstiller på et forslag om at fordømme det kinesiske regime, som har truet mine danske kolleger Uffe Elbæk fra De Frie Grønne og Katarina Ammitzbøl fra Konservative, fordi de har hjulpet demokratiforkæmperen Ted Hui fra Hong Kong til Danmark.

Det blev vedtaget med stort flertal. Det gjorde til min meget store glæde også en resolution om skattely, der var et nybrud i Parlamentets holdning. Det nye og banebrydende bestod i, at EU-Parlamentet nu har vedtaget en holdning om, at alle skattely-lande skal behandles på lige fod uden undtagelse. Det er et stort skridt, fordi det betyder, at skattely indenfor EU’s grænser ifølge EU-Parlamentet også bør betragtes som skattely, og det har det ikke været tidligere. Nu kræver det blot at landenes regering – herunder under den danske også er med på den. Det har det knebet med gennem årerne, men jeg har igen opfordret den danske regering til at få gjort op med skattely en gang for alle, så pengene kan gå til velfærd for os alle og ikke kun til usolidariske skatteundragere.

Der er flere skridt at tage i den kamp. En af dem er en fælles bund under selskabsskatten. Det kan du læse mere om i denne udgave af Øropa. Du kan også læse om EU’s blåstempling af overfiskeri, som jeg finder totalt uacceptabel – og som jeg som skyggeordfører på EU-Parlamentets biodiversitetsstrategi vil bekæmpe.

Årets første måned har også budt på et par mærkedage, der er vigtige at huske – eksempelvis årsdagen for holocaust.

Nærmest mit hjerte er 6-årsdagen for befrielsen af Kobane. I 134 dage holdt de modige kurdiske mænd og kvinder stand mod ekstremisterne fra DAESH. De kæmpede og døde for demokrati og frihed. De døde for os.

Jeg besøgte selv Kobane under belejringen, da DAESH kontrollerede to tredjedele af byen. Jeg kunne høre bomberne, skuddene og skrigene fra de hårde kampe.

Vi skylder kurderne og de pro-demokratiske kræfter i Syrien en kæmpe tak. Men Danmark og EU holder kurdiske og selvstyremyndighederne i det nordøstlige Syrien ud i strakt arm og ser passivt til, mens Erdogan, Assad og Putin angriber dem. Det er hjerteskærende, og jeg kæmper sammen ligesindede kollegaer i EU-parlamentet for, at kurderne skal have den politiske og humanitære hjælp de så akut behøver fra Europa.

Som du kan se, kære læser. Så har beskyttelsen af demokrati og opgøret med skattely været noget af det, jeg har brugt allermest tid på i den første måned her i det nye år. Jeg håber, at du vil nyde denne udgave af Øropa og læse om nogle af de mange andre vigtige dagsordener, der også har præget måneden.

Og husk lige at tippe din kollega, nabo, partifælle og alle andre om, at de skal abonnere på Øropa for at læse om nogle af de sager i EU, der ikke altid får tid eller spalteplads i de øvrige medier.

God læselyst!

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed