Kære læser
Lige nu er Danmark grønnest, og naturen smukkest. Mens bladene foldede sig ud og græsset groede skulle vi i EU-Parlamentet stemme om en bindende klimalov. Bindende lovgivning er et vigtigt værktøj i kampen mod klimaforandringerne. Jeg har kæmpet for 70 procents reduktion i udledningerne, da jeg mener EU, som en af de rigeste dele af verden bør gå foran. Vi ved fra videnskaben, at mindst 65 procents reduktion er nødvendigt for at leve op til Paris-aftalen.
Desværre lykkedes det blot at samle flertal i EU-parlamentet for at kræve 60 procents reduktion i 2030. Men selv dette utilstrækkelige krav blev hældt ned af brættet af EU-kommissionen og medlemslandene. I stedet blev EU-kommissionens dybt uambitiøse forslag på blot 55 procents reduktion presset igennem i kompromisforslaget.
Det er helt uacceptabelt, og derfor valgte jeg at stemme nej til kompromisforslaget. Vi har brug for en genforhandling af klimaloven. Med en utilstrækkelig klimalov er der stor risiko for, at al kommende lovgivning på området også vil blive utilstrækkelig. Det er et klokkeklart svigt af Paris-aftalen. Men jeg har tænkt mig at kæmpe videre.
I sidste uge faldt kompromisaftalen om EU’s landbrugspolitik også på plads. Og også denne gang tabte klimaet og naturen. Videnskaben siger, at mindst 10 procent af landbrugsarealet skal bestå af natur – som eksempelvis læhegn, for at sikre biodiversiteten. Det er endt på sølle tre procent. Det er alt for lidt!
I aftalen er der også massiv støtte til kød- og mælkeindustrien, som vi ved er det, der er mest skadelig for klimaet. Venstre har kaldt aftalen den mest grønne nogensinde. Men det eneste grønne i den, er den smule grønt, der er behov for i en greenwashing.
Mens du læser det her, er jeg i fuld gang med de sidste forhandlinger i forbindelse med en revidering af asbest-direktivet. Jeg regner med, at EU-Parlamentet kan stemme om min rapport lige efter sommerferien. Jeg håber på et godt resultat.
EU-Kommissionen fremlagde i forgårs sin arbejdsmiljøstrategi for 2021 til 2027. Den havde nogle gode takter, men ambitionerne lader meget tilbage at ønske. Min ambition er et asbestfrit Europa og, at alle skal kunne gå på arbejde uden at blive syge af det – uanset, om de er håndværkere, der risikerer at betale for den grønne omstilling med livet som indsats eller om, de er sygeplejersker, der dagligt udsættes for reproduktionsskadelige stoffer, der skader deres fertilitet.
Vi skal ganske enkelt ikke acceptere, at der findes kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladserne, og det glæder jeg mig til også kæmpe videre for.
Efter sommerferien fortsætter jeg også kampen mod social dumping. Konkret er jeg hovedforhandler i EU-parlamentet i arbejdet for at få et ID-kort, der skal gøre det lettere at tjekke op på løn- og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft og dermed sikre en bedre håndhævelse af reglerne i kampen mod underbetaling og fusk.
EU-Kommissionen havde håbet, at deres forslag om en EU-bestemt mindsteløn ville nå at være færdigbehandlet inden sommerferien. Men vores modstand mod det, har betydet, at det ikke er lykkedes. Men kampen fortsætter. Politikere og bureaukrater i EU skal ikke bestemme over løn i Danmark. Det vil ikke alene være en bombe under vores danske arbejdsmarkedsmodel, men det risikerer også at svække fagbevægelsen og de kollektive overenskomster, som uden tvivl er det bedste værn mod underbetaling og udnyttelse.
Jeg håber, at du får god mulighed for at nyde sommeren med alt det bedste, den har at byde på. Jeg glæder mig til at slappe af i kolonihaven med min familie.
Nyhedsbrevet Øropa går også på sommerferie nu, men lander igen i din indbakke 30. september!