Lad os være ærlige – menneskerettighederne, herunder en fair vurdering af retten til asyl og beskyttelse, mens den enkeltes sag behandles, er sat ud af spil på EU-niveau.

Migranter mishandles i EU-sponsorerede lejre i Libyen, uskyldige mennesker drukner i Middelhavet, og Tyrkiets statsoverhoved Erdogan forgyldes for at holde mennesker ude af Europa, der ellers har ret til en fair asylbehandling.

Alt sammen med EU som velvidende medansvarlig og hovedsponsor for forholdene i Libyen og Tyrkiet.

Men også indenfor EU´s grænser sker der brud på menneskerettighederne. Kroatiske grænsevagter udøver vold og overgreb på flygtninge. FRONTEX vender ulovligt både med asylansøgere om.

Europa bør være humanismens og menneskerettighedernes højborg. Ikke et sted hvor mennesker på flugt mødes med tortur, vold og fratagelse af rettigheder.

Et nyt migrations- og asylsystem i EU bør grundlæggende sikre to elementer: 1) genetableringen af menneskerettighederne i migrations- og asylsystemet, 2) solidarisk fordeling af de mennesker, der flygter fra krig og elendighed, og som vurderes at have ret til asyl og beskyttelse på europæisk jord.

Inhumant og usolidarisk

En solidarisk fordeling af de flygtninge og migranter, der har ret til lovligt ophold i Europa, og genetableringen af asylrettighederne hænger uløseligt sammen. For selvom de kroatiske myndigheders ageren i førnævnte sag er utilgivelig, og grækernes gentagende brud på asylansøgeres rettigheder er uacceptable, så kan de føres tilbage til den forfejlede Dublinforordning.

Dublinforordningen foreskriver, at en asylansøger eller migrant skal søge om ophold i det første EU-land, de ankommer til. Det har medført et enormt pres på EU´s ydre grænse og i særdeleshed de sydeuropæiske lande. Det er et system, der er grundlæggende usolidarisk, fordi det centrale fordelingskriterium er geografisk placering – med andre ord er det rent tilfældigt, at Grækenland skal bære en større byrde end Finland.

EU´s forslag til en ny asyl- og migrationspagt blev offentliggjort slutningen af september. Essensen af forslaget er, at solidaritet gøres obligatorisk – nu skal alle lande bidrage til at modtage eller økonomisk understøtte fordelingen af retmæssige asylansøgere eller hjælpe med hjemsendelse af dem, der ikke opnår retten til asyl.

I Enhedslisten kan vi kun bifalde den solidariske del af forslaget. Selvom det kun er en delvis afskaffelse af Dublinforordningen, så er solidarisk ansvarsfordeling et stort skridt i den rigtige retning. Migration er historisk fakta – det har altid været her, og det kommer til at fortsætte. Konflikterne og den sociale elendighed flere steder i Mellemøsten og på det afrikanske kontinent ser heller ikke ud til at være løst natten over, og indtil da er det afgørende, at vi som europæisk fællesskab løfter ansvaret i flok.

Hurtig asylbehandling må ikke udvande den enkeltes rettigheder

Men jeg er alligevel bekymret for elementer af udspillet. EU-Kommissionen lægger vægt på, at asylbehandlingen skal gå hurtigere. Det er grundlæggende godt nyt for migranter og flygtninge, da det betyder kortere tid i det limbo af usikkerhed, som asylbehandlingstiden medfører.

Jeg er dog ikke sikker på, at det er så let at speede processerne op, som Kommissionen mener, det er. Derfor er risikoen i praksis, at garantien om kortere asylbehandlingsproces kommer til at stå over en fair og grundig behandling af den enkelte sag.

Af samme grund har jeg stillet en række spørgsmål til Kommissionens vicepræsident, Margaritis Schinas, der er ansvarlig for at forhandle asylpagten på plads med Europa-Parlamentet. Jeg har blandt andet spurgt til, hvordan vi undgår at skabe et Moria 2.0. Schinas svarer, at det sker med garantien om hurtig asylbehandling.

Men det styrker blot mine bekymringer yderligere. For hvis behandlingen skal gå hurtigere for at undgå lejre, så bliver risici for fejl og ringe sagsbehandling større.

Vi bør ikke skulle vælge mellem et Moria 2.0 og overholdelse af asylrettighederne. Enhedslisten vil kæmpe for, at humane forhold og overholdelse af rettighederne begge kommer med i aftalen.

Desuden vil Kommissionen afmontere visse personers rettigheder. Hvis der ankommer en asylansøger fra et land med en anerkendelsesrate på under 20 pct., og vedkommende hverken er del af en familie med mindre børn, sammen med en uledsaget mindreårig eller har behov for medicinsk behandling, vil det automatisk starte en hjemsendelsesprocedure for vedkommende.

Jeg mener, at den enkelte bør have ret til en selvstændig vurdering af asylbehovet. Det er muligt at have retmæssigt krav på beskyttelse, selvom man ikke er syg eller ledsager børn.

Enhedslisten vil kæmpe for, at den solidariske fordelingsmekanisme bliver endnu stærkere og yderligere forpligtende for medlemslandene. Vi vil samtidig ikke gå på kompromis med, at den enkeltes ret til en fair og grundig asylbehandling tilsidesættes for at leve op til stramme krav om deadlines.

Det bliver en lang og sej politisk kamp, hvor Enhedslisten vil beskytte mennesker på flugt ved at stå på rettighedernes og solidaritetens side.