Bliv praktikant hos Enhedslisten i EU-parlamentet

Bliv praktikant hos Enhedslisten i EU-parlamentet

Brænder du for rød-grøn politik? Kribler det i maven af udlængsel? Er du studerende og vil du være en del af et stærkt sekretariat? Så bliv praktikant for Enhedslisten i EU-parlamentet!

Kom med, når vi kæmper for bedre løn- og arbejdsforhold og for en ambitiøs indsats for klima og natur. Hjælp os med at rejse politiske sager – fra menneskerettigheder til skattely og fra flygtninge til åbenhed.

Du vil i løbet af praktikforløbet få mulighed for at stifte bekendtskab med alle facetter af det parlamentariske arbejde i EU-parlamentet og mulighed for at fordybe dig i et særligt område efter interesse.

Det er vigtigt for os, at du får mulighed for at lære så meget som muligt. Du vil være med hele vejen – når vi udvikler politik, planlægger kampagner og når der skal hentes kaffe. Du forstår at tænke politisk og må gerne være interesseret i EU. Du skal være indstillet på at lære nyt og samtidig hjælpe os med at se tingene fra nye vinkler.

Du vil få til opgave at

  • følge udvalgsbehandlinger af sager, ex i arbejdsmarkeds- eller klima/miljøudvalget
  • forberede ændringsforslag og afstemninger
  • hjælpe til med det praktiske i forbindelse med Nikolajs parlamentariske aktiviteter
  • spille ind i den politiske kommunikation
  • bidrage med planlægning af forårets arrangementer og kampagner

Du får praktikvejledning i hele din praktikperiode. Vi hjælper dig med kontakt til udlejer af værelse i praktikanthuse i Bruxelles.

Det er en forudsætning, at praktikopholdet er meritgivende for din uddannelse. Og vi forventer, at du sympatiserer med Enhedslistens holdninger.

Under praktikperioden vil du modtage et tilskud til at dække dine omkostninger under praktik-perioden.

 

OBS: Der er ikke forudsat praktikophold for 2. semester i 2024.